Blokhus

Nye forpagtere til Blokhus Natur Camping

Stafetten er givet videre
Blokhus natur camping

Et nyt forpagterpar er budt velkommen til Blokhus Natur Camping beliggende på Kystvejen tæt ved Rødhus.
Peter Daugbjerg Jensen (44 år) og Mia Jin Gravesen (45 år) er flyttet hertil og er startet som forpagtere af campingpladsen, der allerede har slået dørene op for gæsterne.
Værtsparret har erfaring fra campingbranchen. De kommer fra at drive en campingplads i Midtjylland, hvor de har været ansatte i de sidste par år. Den blev også drevet under et naturtema, som det også er tilfældet i Rødhus.

Blokhus Naturcamping

Søren Villadsen fra Villadsen Ejendomshandel overdrog i dag nøglerne til det nye forpagterpar. Han har haft mange henvendelser på pladsen og flere fremvisninger for interesserede købere.
-Vi får mange henvendelser fra midaldrende folk, som drømmer om at være selvstændige og udleve drømmene sammen, fortæller Søren Villadsen. Pladsen her tæt på Vesterhavet er attraktiv, for den er både tæt på de mange aktiviteter og attraktioner og på samme tid langt væk, hvor man kan genfinde roen tæt på den vilde natur og havet.
-Vi har ikke solgt pladsen, men formidlet en forpagtningsaftale med henblik på salg senere, når markedet og lånevilkår bliver mere attraktivt, siger Søren Villadsen.
Den nye vært Peter har en lederuddannelse med i bagagen og en baggrund i G4S samt 18 år i forsvaret. Han starter pladsen sammen med hans samlever Mia, som tidligere er uddannet social- og sundhedsassistent, og de havde en drøm om at drive noget sammen, hvilket gjorde at de tog springet og skiftede branche.

Et glad par giver stafetten videre

Det er et glad og lettet ejerpar – Inge Vestergaard og Karsten Jepsen, som satte pladsen til salg tidligere på året via Villadsen Ejendomshandel.
De driver i forvejen også Blokhus By Camping i Blokhus, og har fremadrettet prioriteret at lægge alle kræfterne i pladsen i Blokhus.
-Søren Villadsen har formidlet aftalen, fortæller Inge Vestergaard, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Det er det helt rigtige par, han har fundet, som vil videreudvikle konceptet omkring en naturplads.
Ejerne har dobbeltjobbet i et stykke tid og har investere rigtig mange kræfter i Blokhus Natur Camping, fortæller de samstemmende.
-Det blev for meget, og derfor har vi valgt at prioritere anderledes. Der er masser af potentiale i pladsen omkring at forfølge og videreudvikle naturbrandet, som vi har startet tidligere. Dernæst har det nye par en anderledes måde at tænke fastliggere og aktiviteter på, og det er jo rigtig godt at få andre øjne på, fortæller Inge Vestergaard.

blokhus naturcamping værter

Spændende fremtid

Det nye forpagterpar fortæller at nogle af de nye ting, de ønsker at tage fat på er, at pladsen skal være helårsplads og samtidig for fastliggere. Der skal etableres et godt miljø for det kundesegment. Pladsen vil primært henvende sig til tyske og danske gæster, men naturligvis også andre kundegrupper f.eks. nordmænd og hollændere.
På sigt vil forpagterne gerne arbejde med at etablere små hytter med toilet og bad samt en badesø. Der skal etableres samarbejdsaftaler med øvrige attraktioner og oplevelser i lokalområdet, som kan tilbydes til gæsterne, og dernæst ønsker de blandt andet at inddrage mobilteknologi til at lave aktiviteter.
-Men lige nu drejer det sig om at komme i gang, og så vil vi lige så stille få oparbejdet de øvrige ting og udvikle os hen ad vejen, afslutter Peter, inden blikket rejses mod den tyske autocamper, der er på vej igennem den selvbetjente bom.

blokhus naturcamping

På boligjagt

Relaterede boliger på Boliga

Se flere boliger på boliga

Læs om fantastiske oplevelser og events