Nyheder
imported

Nyhed: en sand oplevelse

Kulturhuset Blokhus melder om besøgstal i skulpturparken, der medio juli ligger 56 % over sidste år. En fremgang, der dels skyldes nye tiltag, forskønnelse af parken og et perfekt ”sand-vejr”

Blokhus Sandskulpturfestival:

En sand oplevelse

Kulturhuset Blokhus melder om besøgstal i skulpturparken, der medio juli ligger 56 % over sidste år. En fremgang, der dels skyldes nye tiltag, forskønnelse af parken og et perfekt ”sand-vejr”

Tekst: Louise Kande – Foto: Kulturhuset Blokhus

Indtil videre har ”sand-sæsonen” været god til Blokhus Sandskulpturfestival, ved Kulturhuset Blokhus. Indehaver John Andersen, melder om en flot fremgang i besøgstal, og indtil videre har over 30.000 besøgt den 10.000 m2 store skulpturpark, hvor man bl.a. kan opleve Nattergalen, Fyrtøjet, Tommelise og Den lille Havfrue  efter H.C Andersens eventyr.

John Andersen mener, at fremgangen på de 56 %, kan skyldes, at man i år har lavet nye parkforskønnelser, flere tiltag som eksempelvis et kontinuerligt sommer- og salgsmarked og at man har udvidet børneområdet.

– Derudover tror jeg også, at vejret har spillet en afgørende rolle. I 2014 havde vi knap 10.000 færre besøgende i juli, end i 2013, grundet det ekstremt varme sommervejr. I år oplever vi, at det bedste sand-vejr er, når temperaturerne ligger under 25 grader og er forholdsvis solrigt, fortæller John Andersen, der samtidig tilføjer, at det er uden betydning om det blæser, da parken ligger i læ af skoven.

– Børne- og salgsmarked områderne er i år overdækket, hvilket er med at forlænge gæsternes besøg hos os. Og samtidig, bliver de ikke væk, hvis dagen starter med en byge. Vi mærker især en stigende efterspørgsel fra de tyske og norske gæster. Vi kan sagtens have 2000 gæster inde i parken på en dag – og de fleste bliver i flere timer, specielt hvis de har børn med, afslutter John Andersen.

Oplevelser man kan gemme på

For børnene, er der masser aktivitetsmuligheder i skulpturparken. Der er opstillet forskellige dekorationer i parken til brug for sjove feriebilleder af sig selv som Tommelise, Svinedrengen eller en anden eventyrfigur. Der er også opstillet et meget stort udendørs skak spil med kæmpe skakbrikker, og der er mulighed for at være kreativ. Der er nemlig opstillet borde og bænke i krea-børneteltet, hvor der kan laves små figurer af sand i alle regnbuens farver, og når man har øvet sig på de små figurer, kan man prøve egne evner som sandskulptør i den store sandkasse i børneteltet, hvor der både er redskaber og skilte som guider dig til at lave store sandfigurer. Inden tur går hjem, kan børnene tage på skattejagt blandt H.C. Andersens eventyr og få et flot diplom med hjem.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events