Det sker

Nyt koncept i Løkken

 | FOTO: Destination Nordvestkysten
Kreativ fritime med Søren Vester
Søren Vester

Onsdag 5. april har Visitnordvestkysten slået sig sammen med Løkken.dk og Kreacafe Løkken om, at lave en kreativ og hyggelig dag for alle med den folkekære og ud-til-fingerspidserne kreative Søren Vester. Konceptet er udviklet i samarbejde med Søren Vester, som er kendt fra TV i diverse renoverings- og indretningsprojekter af hus og have. – Vi har haft flere sjove møder, hvor vi har kastet en million ideer op og kom til sidst frem til, at ”kreativ fritime med Søren Vester“ var et vinderkoncept som både børn, unge og voksne kan få en dejlig dag ud af, fortæller Steffie Daarbak Bønsdorff, Marketing og eventkoordinator hos Visitnordvestkysten.

Kreativitet er til fri fortolkning

Søren Vester byder børn, unge og de helt voksne velkommen indenfor i hans kreative univers onsdag 5. april, hvor han understreger at alle er velkommen og at kreativitet er til fri fortolkning. Man skal derfor ikke holde sig tilbage, hvis man sidder med en følelse af ikke at være kreativ nok. Det vigtigste er at, man har lyst til at udfolde sig kreativt på et lærred og at man elsker råhygge.

Arrangementet finder sted i et stort opvarmet telt på stranden overfor North Shore Surf. Teltet er fyldt op med god stemning, lange borde og bænke og alt hvad hjertet kan begære af kreative redskaber og maling i alle regnbuens farver. Har man lyst til endnu mere hygge på dagen, har man mulighed for at købe kaffe og kage hos North Shore Surf og tage med til sit kreative spot i teltet.

Løkken
Løkken

1 ud af 100 oplevelser

Arrangementet med Søren Vester er en del af en storslået kampagne fra Visitnordvestkysten og de lokale turistkontorer – ”1 ud af 100 oplevelser”. ”1 ud af 100 oplevelser” skal inspirere lokale og gæster og samtidig give lyst til at besøge kysten uden for sommersæsonen.

Læs om fantastiske oplevelser og events