Nyheder
imported

Nyt liv i strandkiosken i Rødhus

Louise og Rasmus åbner cafe og isbar med nyt koncept.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark

Louise og Rasmus Mackenhauer har boet i Rødhus i nu tre år og er indehavere af Rødhus Gl. Skole Bed & Breakfast, men de mener, at der mangler noget i området.
– Her mangler et samlingssted, Et sted, hvor man kan købe en god kop kaffe, en is eller en øl, fortæller Louise Mackenhauer.
Derfor har parret kastet masser af ressourcer i at genåbne den tidligere strandkiosk ved Rødhus Strand under navnet Rødhus Café og Isbar, og det sker lørdag 18. juni.
– Vi kommer til at sælge blandt andet sandwich, tapas, barista kaffe, bubble the og andre drikkevarer samt selvfølgelig Premier Is, fortæller Louise Mackenhauer.
– Det bliver med fokus på bæredygtighed, økologi og lokale råvarer , understreger hun.

Rødhus cafe

Et roligt sted

Parret oplever, at der kommer flere og flere mennesker til Rødhus, som de ser som et mere roligt alternativ til Blokhus.
– Her er mere ro og mere plads. Rødhus er ikke en by, men et sted med nærvær, hygge og kvalitet, og det vil vi gerne værne om.
– Nu prøver vi med Rødhus Cafe & Isbar som et samlingssted for området, siger Louise Mackenhauer.

Læs om fantastiske oplevelser og events