Nyheder
imported

Nyt navn, ny-renoveret butik og nye brands

Shoe Gallery i Hune er klar til at gå 2019 i møde med en række nye initiativer. Ét af dem er navneændringen til Nord Sko Blokhus.

Blokhus avis – hele Jammerbugtens avis

Til påske 2019, er det 2 år siden indehaver, Rikke Gellert åbnede Shoe Gallery, som vi kender den i dag, på Vesterhavsvej 23 i Hune.  Forinden havde hun drevet en mindre skoforretning i samme by, men udviklingen og kundernes købelyst gjorde, at hun tog valget om at åbne en større forretning. I dag, 2 år senere står hun overfor samme positive udfordring. – Butikken er simpelthen blevet for lille. Lagerpladsen er ikke længere optimal og for mig er det vigtigt, at mine produkter er præsenteret flot, siger Rikke. Derfor har hun taget konsekvensen og har brugt hele januar på at bygge om. Det betyder, at butikken nu har fået yderligere 40 m2 bedre udnyttelse samt et større lagerområde. Men renoveringen er ikke det eneste der er nyt. Shoe Gallery har netop skiftet navn til Nord Sko Blokhus. – Jeg har nogle gode kollegaer, der driver Shoe Gallery i Midtjylland og i og med, at vi er flere der anvender navnet kan det forvirre vores kunder, især i disse tider hvor mange finder inspiration på internettet og især via Facebook, fortæller Rikke, der ligeledes driver en skoforretning i Løkken. Nu kommer vi til at hedde Nord Sko i henholdsvis Blokhus og Løkken, et navn, der lige til at gå til smiler hun.

Ny samarbejdspartner

Med mere hyldeplads har Rikke også indgået nye spændende samarbejder, der alle kommer i butikken i løbet af foråret. – Ecco, er et af dem, og jeg er meget forventningsfuld omkring dette brand, da det siden deres begyndelse i starten af 1960erne været et dansk mærke i topklasse, fortæller Rikke og fortsætter. – Der har altid været fokus på, at skoene skal være af bedste kvalitet og med øje for vigtigheden af godt fodtøj. Skoene er designet ergonomisk korrekt, således ens fødder får den bedste pleje og komfort, afslutter hun.

Derfor tør jeg

Indehaveren ligger ikke skjul på, at hun er meget taknemmelig for den store opbakning hun får fra lokalområdet og samtidig underkender hun heller ikke, at hendes forretning er placeret midt i ét af Danskernes foretrukne ferieområder. – Hvad jeg i starten tænkte skulle være en sommerbutik, der kunne understøtte mit engrossalg med vintervarer som uld, handsker, huer og futter mv. har jo vist sig, at være noget helt andet. Blokhusområdet er blevet en helårsdestination, og seneste tiltag med Magisk Jul i Skulpturparken og Blokhus Skøjtebane i samspil med et erhverv, der står sammen og holder åbent hele året, gør det attraktivt også at gæste os i de mørke måneder. – Derfor tør jeg godt, siger Rikke. – Vi skal gribe bolden, satse og jeg finder det helt naturligt, at det netop er nu.

Festlig åbningsfest

Nyt navn og ny-renoveret butik. Det skal fejres. Og det bliver det, lørdag d. 9. februar, når hun slår dørene op til Nord Sko Blokhus og byder på gaver til de første 50 kunder, masser af attraktive tilbud og lidt mundgodt.

Læs om fantastiske oplevelser og events