Blokhus Medier_logo-01
Aabybro

Nyt valg: Der mangler medlemmer til menighedsråd

Det lykkedes ikke at få valgt 10 medlemmer til menighedsrådet i Aaby Sogn, da der var valgforsamling 15. september.
Der blev fundet 5 medlemmer til menighedsrådet, og derfor skal der holdes en ekstraordinær valgsamling for at finde yderligere 5 medlemmer, og den finder sted 6. oktober.

Skal være 10
– Selv om vi var til 60 personer til valgmødet, så var der ikke nok, som stillede op, og vi skal være 10 medlemmer i menighedsrådet, forklarer Erik Frederiksen, nuværende formand for menighedsrådet.
– Nu skal vi have en valgrunde mere, og hvis der heller ikke kommer tilstrækkeligt med kandidater, så må vi gå til provstiet, siger han.

7 medlemmer stopper
Han er en af de 7 medlemmer af det nuværende råd som stopper.
Der er 3 medlemmer som fortsætter og altså kommet 2 nye til i det kommende menighedsråd.
– De 7 stopper af forskellige årsager. Nogle har siddet i 8 år og mener, at det nu er tid til, at andre kommer til, siger Erik Frederiksen.
– Men jeg undrer mig over, at når vi er 60 til valgmødet, at der så ikke er flere, der stiller op, siger han og håber på et fuldtalligt råd efter 6. oktober.

De 5 nye medlemmer af menighedsrådet er:

  • Marie Thomsen
  • Jens Anton Nielsen
  • Else Margrethe Ring Madsen
  • Tinas Stenfeldt
  • Dorte Holsko

Læs om fantastiske oplevelser og events