Pandrup

PGU klar med flere tilbud om at træne hjemme

Der er nu i alt 14 hold med online træning

– PGU fortsætter med at tilbyde aktiviteter og tiltag, der sikrer, at man kan fortsætte med at træne og holde formen vedlige, selv om alle idrætsanlæg er lukket ned, og træningen skal foregå derhjemme – og adskilt fra andre.

Der er en middel-pakke og en svær. Privatfoto

Pakker til hjemmetræning
Som et nyt tiltag tilbydes alle medlemmer af PGU Træning & Fitness samt Gym-motion & Fitness nu en gratis hjemmetræningspakke.
Der følger printede kartoteker med hjemmeøvelser til inspiration til brug af redskaberne med.
– Ikke alle medlemmer har mulighed for at træne online, hvorfor vi har valgt at købe disse hjemmetræningspakker, siger Claus Jensen, der er formand for PGU Træning & Fitness.

Der er nu 14 online hold. Privatfoto

Flere online hold
PGU tilbyder nemlig allerede online træning, og her i uge 14 er der oprettet endnu flere hold, nemlig 14 i alt.
Holdene er inddelt i niveau og nye former for hold er tilføjet.
– Alle deltagere kan se hinanden online, hvilket giver en unik følelse af at være i samme rum. Instruktørerne vil stadig kunne skalere øvelserne til den enkelte og opmuntre ligesom det foregår til en almindelig træning, fortæller Marianne Hurup, leder og fitnesskoordinator af PGU Træning & Fitness.

Læs om fantastiske oplevelser og events