Nyheder
imported

Rockmusiker udstiller i Galleri Blokhus

Billedkunstner Peter Viskinde har en særudstilling i galleriet i hele juli med sine fantastiske expressive malerier.

Billedkunstner Peter Viskinde har en særudstilling i galleriet i hele juli med sine fantastiske expressive malerier.

Peter Viskinde er måske bedst kendt som guitarist, komponist og sanger i bands som Malurt, Big Fat Snake og Peter Viskinde Band – ligesom nogle også kender ham under tilnavnet "Sheriffen fra Lyngby" eller blot "Sheriffen".

 

Udover at være en anerkendt og elsket musiker, er Peter er også en anerkendt og efterspurgt billedkunstner der har udstillet over det ganske land, og han har malet lige så længe som han har lavet musik, og man må sige at han mestrer begge kunstarter til fulde.

 

Kunst på etiketter og musikcover

Det er også et af Peter Viskindes malerier der pryder etiketten på Wiibroes Årgangsøl 2012, ligesom det også er et af hans malerier der danner cd-coveret på albummet "Årgang 2012".

 

Som billedkunstner er han autodidakt og har igennem mange år udviklet sin malerkunst så den i dag har sit helt eget farvesprog, en expressiv form og en kraftig udstråling som bare skal ses og mærkes.

 

Han arbejder både med vand- og spritbaserede farver – og lidt sjældnere også oliebaserede. Når farverne støder sammen, giver opløsningsmidlerne en sjov og helt speciel effekt.

 

Peter har atelier i sit hjem i Aarhus hvor han bl.a. henter inspiration fra den smukke udsigt over vandet.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events