Man bestemmer selv hvordan man vil gøre det, og hvor langt distancen skal være.
Gå, løbe eller cykle? 2 – 3,5 – 5 – 7 – 14 eller 28 km…. Der er frit valg på alle hylder når man deltager i Vesterhavsmarchen.
Nogle tager det afslappet, andre kører på tid og en helt tredje gør det for hyggens skyld.
Vesterhavsmarchen er en herlig blanding af alverdens forskellige deltagere.
Der er lokale beboere, der er sommerhusejerne og så er der selvfølgelig turisterne.
Hygge omkring Start og mål området på Blokhus Strand. Foto: Update Blokhus Avis – blokhus.dk
Man kan gå fra fem forskellige startsteder: Blokhus, Midtvejs, Kettrup, Gønhøj og Løkken og på den måde variere hvor lang en distance man vover at begive sig ud i .
Der er også mulighed for Geocaching, men så skal man henlægge sin start fra Blokhus.
Man kan tilmelde sig marchen ved at møde op ved startstederne mellem kl. 9 og 11.
Det koster 40 kr. for voksne, børn under 12 år kan deltage for halv pris. Børne der skal gå turen sammen med mor og far skal ikke betale noget.