Nyheder
imported

Sally og Sørøveren kommer til Hune

Søndag d. 29. april åbner en ny butik i Hune. Sally & Sørøveren hedder den nye børnetøjsbutik

 Bag butikken står Ditte Haugaard som igennem et stykke tid har drevet en forretning på nettet med samme navn.

– Jeg har længe søgt efter egnede lokaler, så jeg også sælge tøjet fra en butik, fortæller Ditte Haugaard.

Sally & Sørøveren sælger børnetøj i høj kvalitet med mærker som blandt andet Danefæ, Drappa Dot, Katvig, Kulör og Molo.

– Jeg sætter kvalitet, godt design og flotte farver i højsædet.

Oprindeligt ledte Ditte Haugaard efter lokaler i Aabybro, men hun var ikke i tvivl om at slå til da lokalerne i Hune stod ledige.

– Jeg glæder mig helt vildt, fortæller hun med et stort smil.

Butikken åber søndag den 29. april – samme dag hvor Blokhus Klitplantage holder Skovens Dag og åbner Danmarks første Gateway.

– Så er der to store begivenheder den dag, griner Ditte Haugaard.

Butikken åbner i de lokaler der blev ledige efter at Noa Nøhr, Sportigan og Den Lille Drøm lukkede.

Du kan læse mere om Sally & Sørøveren på www.lly.dk

Læs om fantastiske oplevelser og events