– Det har været noget af en udfordring af få fremtryllet kunstnere til at komme til Danmark i år, for at få udformet sandskulpturerne. Men, vi har været heldige med at få de bedste fra Holland til at komme tilstede i parken. De er netop nu ved at lægge sidste hånd på de første 6 af de eventyrlige filmfigurer som de udformer efter fri fantasi, oplyser parkens indehaver John Andersen. Og netop nu fra i dag inviteres gæsterne med udenfor i parken, for opleve sandkunstnerne i arbejde med at udforme de øvrige nye mega store sandskulpturer, som alle forventes at stå helt færdige omkring den 10. maj. – Vi har forhørt os hos myndighederne om det er OK at åbne op nu, og der er givet grønt lys til os, – så det er vi utrolig glade for, siger han.
Trygge rammer
Udover at nyde synet af de populære sandskulpturer, kan man nu også bevæge sig rundt i den store park med alle sansehaverne og masser af bl.a. træskulpturer mv., hvor der tillige er god plads og højt til himlen, så man let vil kunne overholde myndighedernes påbud om at hold afstand. -Kulturhusets store kunst- og gavebutik vil ligeledes være åbnet op for publikum fra og med i dag. – Vi har dog endnu ikke åbnet op for cafeen eller selskabslokalerne, da disse desværre er lukket helt ned pga corona reglerne, men en kop kaffe eller en øl, kan dog købes som take away til nydelse udenfor i Skulpturparken, siger John Andersen.
8. sæson
Det er Skulpturparkens og Kulturhusets 8. sæson der nu er åbnet op for, og der forventes igen et årligt besøgstal på over 100.000 gæster på besøg indenfor i parken. I november og december måned vil der tillige blive gentaget det populære magiske juleshow i lighed med tidligere år. Og, så må vi da håbe, at Covid 19 problemer ikke sætter hindringer i vejen for årets udstillinger og gæstebesøg, slutter den optimistiske ejer, John Andersen.