Blokhus

Sol og Strand klar med lokal håndsrækning

Du kan søge penge til projekt sm skaber glæde i lokalområdet

– I 2019 søsatte Sol og Strand Feriehusudlejning ”Den Lokale Håndsrækning”, der har til formål at støtte initiativer, som skal gøre lokalsamfundet mere attraktivt at bo og holde ferie i.

Penge til affaldshval
I den forbindelse blev der uddelt penge til en skulpturel affaldshval til indsamling af affald på stranden i Blokhus, Blokhus Marathon og til en insektoase i Hune Naturbørnehave.

Og på billedet modtager Erhvervsforeningen Destination Blokhus repræsenteret af Lotte Kande og Jakob Tømmerby penge fra bureauchef Emil Klastrup.

Nye midler til tre projekter
Nu kan bureauchef Emil Klastrup se frem til at uddele i alt 50.000 kroner til tre projekter.
– Vi har fået mange positive tilkendegivelser på den lokale håndsrækning, og jeg glæder mig derfor over, at vi er klar til at udlodde flere penge til nogle af de mange ildsjæle, der findes i vores område, siger Emil Klastrup.

Kun fantasien sætter grænser
I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke projekter, man kan søge om penge til.
Det kan være forskønnelse af områder, koncerter, naturbeskyttelse, arrangementer, stisystemer og andre tiltag, der er med til at gøre en lokal forskel.

Ansøgningsfristen
Ansøgningsfrist er 2. februar, og herefter vil tre projekter blandt alle indkomne forslag blive udvalgt.
Efterfølgende bliver det op til ejerne af sommerhuse, der er tilknyttet kontoret i Blokhus, at afgøre, hvordan pengene skal fordeles mellem de tre nominerede projekter.

Her søger du
Alle lokale foreninger kan søge om støtte, og det er muligt at ansøge via Sol og Strands hjemmeside på dette link:
https://www.sologstrand.dk/om-os/haandsraekning.aspx
Der er på landsplan afsat i alt en million kroner til projekter i de områder, hvor Sol og Strand udlejer sommerhuse.

Læs om fantastiske oplevelser og events