Tekst: Line Lilholt – Foto: Presse
Af koncerter kan blandt andet nævnes Aalborg Symfoniorkester sammen med Johnny Logan, Eran DD, Tom Donovan og Tim Christensen.
D. 15. november kl. 20.00 kan du høre Tim Christensen. For et halvt år siden tog han alene med sin akustiske guitar på rejse igennem Holland og Norge og spillede 10 solokoncerter. Med udsolgte spillesteder og et publikum der tog imod med åbne arme og ører, har Tim fået modet og lysten til at tage Danmark rundt med sine sange. Der vil være tale om et repertoire, der spænder over den nu 20-årige karriere, fra Dizzy Mizz Lizzy og henover alle solopladerne.
– Faktisk har Tim Christensen skrevet de fleste numre gennem tiden ved den akustiske guitar. Siden udgivelsen af det seneste studiealbum i 2011 og den efterfølgende turné med sit band The Damn Crystals, har Tim prøvet sig selv af i nye og anderledes rammer, udtaler Karl Korfits på vegne af Spillestedet Blokhus.
Tim Christensen har over en længere periode lagt akustiske udgaver af diverse sange op på sin Facebookprofil under betegnelsen "Low Key/Late Night-sessions" og har taget skridtet videre med udgivelsen af 6 akustiske covernumre. Dertil har han startet flere af sine bandkoncerter med at spille en række numre solo og akustisk. Tim har tidligere udtalt, at smagen på denne nøgne, akustiske udgave ved diverse optrædener det seneste år, er blevet inspireret og har fået modet til at gå ud og spille koncerter akustisk solo.
– Spillestedet Blokhus afvikler de fleste koncerter i det populære Kulturhuset i Blokhus, hvilket giver publikum den optimale oplevelse inden for kunst, mad og musik, udtaler indehaver af Kulturhuset Blokhus -John Andersen.