Naturstyrelsen gentager populær tur
Er man til svampe og/eller pileflet er der en god chance for en hyggelig naturoplevelse onsdag den 14. august.
Her inviterer Naturstyrelsen alle der har lyst på en tur i skoven sammen med naturvejleder Søren O Sørensen og Ketty Skriver Hansen fra Nymark Pil.
Man kan lære om pileflet, blandt andet hvordan man laver en simpel kurv til årets svampeture. Naturvejlederen vil fortælle om hvilke svampe man kan finde i skoven, og der vil blive lavet smagsprøver på svampesuppe.
Deltagerne bliver budt på kaffe/te og kakao ved bålet.
Man kan tilmelde sig på tlf. 26 87 54 23 og det koster 100 kr. at deltage.