Firma i fokus:
Ta’ det i opløbet
De fleste mænd kender følelsen. De har fået skæld ud i flere uger. De er blevet sendt ud med plæneklipperen. Men så var der frost, så var der vådt og så var der fugtigt, og når de endelig kommer afsted, så virker den ikke. Og så er konen sur.
Tekst: Louise Kande – foto: Presse
Men de sure koner, er der råd for. Er din plæneklipper gået i stykker, eller vil du blot sikre dig, at den holder længe? Værktøjssalget i Brønderslev tilbyder husejere ekstra service i marts måned, hvor de henter og bringer plæneklippere.
– Vi har ikke en fysisk butik i Hune mere, men vi kan hjælpe uanset, om du har brug for en helt ny plæneklipper, eller den kan reddes med nogle reparationer. Med vores fleksible hente-bringe service betyder det, at du ikke skal bekymre dig om at transportere din græsslåmaskine eller hvilken anden maskine, der er tale om, hen til os, fortæller Kenneth fra Værktøjssalget i Brønderslev, og fortsætter:
– Det handler jo om, at maskinen står klar og fungerer optimalt, når du har brug for den her i foråret. Når du gerne vil have din græsslåmaskine til at holde så mange år som muligt, har det stor betydning at vedligeholde den godt og få udført den nødvendige service af en fagmand. I forhold til en maskine, som ikke er vedligeholdt og trænger til service, kan du med den rette plæneklipperservice spare meget på benzinforbruget og undgå startproblemer. Rengøring, smøring, udskiftning af filtre og olie er blot nogle af de faktorer, som kan forlænge maskinens levetid, afslutter han.