Brovst

Træf på Engen med masser af veteraner

Alle interesserede inviteres til det private arrangement, Træf på Engen, som er et træf for alle veteran- og classic køretøjer, oplyser Christine Simonsen.
Det sker lørdag 2. juli fra kl. 10.00 til 17.00 på adressen Plesnervej 113, 9460 Brovst. 
(Se flere fotos nederst i artiklen)

Gentager succesen
Træf på Engen havde sin debut i 2021 og på flere opfordringer forsøges det at gentage succesen fra sidste år, hvor der mindst 150 udstillende køretøjer og over 400 besøgende var forbi i løbet af dagen.
Træffet er for køretøjer i alle kategorier:
Traktorer, biler, knallerter og lastbiler med mere.
– Hvis du har lyst til at udstille din veteran, er du meget velkommen. Udstillere kan komme og køre som det passer. Man er ikke forpligtet til at blive hele dagen, oplyser Christine Simonsen.

Stumpmarked
I år udvider Træf på Engen med også stump- og loppemarked, hvor der vil være mulighed for køb og salg af reservedele til diverse veteran- og classi-køretøjer samt andet antik og genbrug.
– Hvis du ønsker en stand til salg af dine ting, skal du blot selv medbringe bord eller udstillingsplads. Vi sørger for stort telt til læ og tag over hovedet, siger Christine Simonsen.

Mad og drikke
Midtpunktet Tranum kommer med deres fine pølsevogn, hvor der vil være mulighed for køb af mad og drikke.
Ryå Mejeri stiller den flotte Ford Pick-up Truck fra 1941 med indbygget ismaskine til rådighed, og det giver mulighed for at købe den lækre softice fra Ryå Is.
–  Det er et gratis arrangement og alle er velkommen, siger Christiane Simonsen.

For mere information:

https://www.facebook.com/events/1954718044675122/

Læs om fantastiske oplevelser og events