Brovst

TrygFonden støtter Team Ønskeland

Alle, der ønsker at skabe mere tryghed i Danmark, kan ansøge TrygFonden om midler til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter. Det er der mange i Nordjylland, der har benyttet sig af.
TrygFondens regionale råd i regionen har i årets første halvår uddelt i alt 2.848.405 kr.
De nye donationer er uddelt efter TrygFondens overordnede mål og skal bidrage til at styrke trygheden i det nordjyske.

1. Børn og unge

TrygFonden arbejder for, at alle børn og unge kan leve et liv, hvor de trives fysisk, mentalt og socialt og rustes til uddannelse, så de kan udfolde deres potentiale og leve et godt og sundt liv. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter og aktiviteter målrettet børn og unge i Nordjylland:

  • Kirkens Korshær i Aalborg, ”Tryg støtte og følgeskab”, 476.000 kr.
  • Ønskeland på Øland i Jammerbugten, ”Team Ønskeland”, 100.000 kr.
  • Ungdommens Røde Kors, ”URK’s ferielejr i Nordjylland”, 75.000 kr.
  • Videnscenter for demens i Aalborg Kommune, ”Frirummet”, 30.000 kr.

2. Voksne

Et mål for TrygFonden er, at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil, have et trygt arbejdsliv og deltage i positive fællesskaber. Med det for øje har følgende ansøgere modtaget støtte til gavn og glæde for voksne nordjyder:

  • Reden Aalborg, ”Fællesskab gennem Kvindelancen”, 1.489.712 kr.
  • Botilbuddene Nordstjernen og Sirius i Brønderslev Kommune, ”Cykling for alle – hele livet”, 80.000 kr.
  • Dagtilbuddet Vester Thirup i Hjørring, ”Oplæring i styrketræning”, 10.000 kr.

3. Ældre

Et trygt ældreliv med flere gode leveår og en højere livskvalitet for pårørende til svækkede ældre er også blandt målene for TrygFondens arbejde. Derfor har følgende ansøger fået midler:

  • Demenscenter Skovgården i Hadsund, ”Varmtvandssvømning”, 75.600 kr.

4. Tryghed i hverdagen

At folk træder til og hjælper hinanden, når der er behov for det, er vigtigt for at skabe tryghed. Som led i arbejdet for, at flere bliver i stand til at hjælpe sig selv og andre, har det regionale råd i Nordjylland valgt at donere midler til følgende:

  • MARTEC, Skoleskibet Danmark, ”Sikkerhed og kommunikation”, 300.000 kr.
  • Aalborg Søspejdere, ”Dukker til førstehjælpstræning og hjertestartertræner, Lanterner til Svendborgjoller samt AIS-udstyr til tre både”, 50.147 kr.
  • Vittrup Fri Fagskole i Løkken, ”Træningsdukker og hjertestartertræner”, 33.565 kr.
  • Bådlauget Bihama af Løkken, ”Sikker navigation af fartøj samt redningsveste”, 32.560 kr.
  • Fjelsø-Klotrup Borgerforening i Aalestrup, ”Førstehjælpskurser og udendørs hjertestarterskab”, 21.238 kr.
  • Als Sport & Event i Hadsund, ”Førstehjælpskurser”, 13.750 kr.
  • Brøndum Gymnastikforening, ”Førstehjælpskurser”, 13.738 kr.
  • Støtteforeningens Messegasterne på Wolle Juul i Hadsund, ”Redningsveste”, 7.930 kr.
  • Grundejerforeningen Ved Teglvænget i Hadsund, ”Førstehjælpskursus”, 7.520 kr.
  • Vrejlev-Hæstrup Hallen (Poulstrup Hallen) i Vrå, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Foreningens Thorhøj Gamle Skole i Østervrå, ”Træningsdukker og hjertestartertræner”, 6.470 kr.
  • Det brugerstyrede aktivitetscenter Asylgården i Storvorde, ”Førstehjælpskurser”, 6.400 kr.
  • Foreningen Thai-Aalborg i Hals, ”Førstehjælpskurser”, 6.400 kr.
  • Børnehaven Blåkildevej i Aalborg, ”Cykelhjelme”, 4.875 kr.

Læs om fantastiske oplevelser og events