Blokhus-Hune i udvikling nedlægger sig selv på det kommende årsmøde
Det lægger den nuværende bestyrelse op til.
Umiddelbart lyder det som en dramatisk beslutning men der er en god forklaring på hvorfor man under årsmødets punkt 4 skal tage stilling til en nedlæggelse.
Bestyrelsen mener at der med oprettelsen af Destination Blokhus nu er lavet et forum, som varetager akkurat samme interesser og arbejdsområder som Blokhus-Hune i Udvikling hidtil har varetaget.
Ydermere er der flere personsammenfald i de to bestyrelser.
– Der har gennem længere tid været et tæt samarbejde mellem de to foreninger, og Destination Blokhus har endnu bedre forudsætninger for at nå de mål som Blokhus-Hune i Udvikling har sat sig, fortæller Erik Normann fra bestyrelsen.
Årsmødet bliver afholdt den 14. april kl. 10 på Restaurant Nordstjernen.