Nyheder

Velbesøgt foredrag hos PGU Senior

Foredrag med journalist og rejseleder, Vagn Olsen
Vagn Olsen 1- PGU -

Onsdag 19. april 2023 fandt 70 deltagere vej til Ungdomsborgen Pandrup. PGU Senior havde inviteret journalist og rejseleder, Vagn Olsen, til at underholde med foredraget ”Vendsyssel, vendelboer, Vagn”. Det blev en meget humoristisk og levende fortælling, hvor de fleste kunne nikke genkendende til anekdoterne omkring vendelboerne og deres historie. Vagn der selv har rødder i Vendsyssel kunne såmænd også fyre flere vittigheder af på vendelbomål!

PGU Vagn Olsen 2
PGU Vagn Olsen 2

Slaget ved Sankt Jørgensberg, Grevens Fejde og Brønderslev Marked, samt mødet med mennesker i andre kulturer satte tanker i gang ved alle deltagere. Det var en skøn eftermiddag, hvor der blev hygget med kaffe og kage, fortæller Hanne Nielsen fra PGU Senior.

PGU Senior er for alle

PGU Senior er en afdeling under PGU Pandrup, hvor ældre – primært fra 65-100 år – mødes hver onsdag morgen til morgenmotion, kaffe og sang. Derudover er det en afdeling med masser af forskellige aktiviteter såsom f.eks. gåture, kort, vandgymnastik, foredrag og seniordans.
-Seniorafdelingen er for alle og formålet er, at have et sundt seniorliv både fysisk og mentalt. Du bliver en del af et hyggeligt fællesskab for aktive seniorer og alle er velkomne, fortæller Inger Kristensen, formand for PGU Pandrup.

Læs om fantastiske oplevelser og events