Tekst: Christine Aarestrup og Foto: Presse
Man kan ikke undgå at komme i julestemning, når man går en tur igennem Hune og Blokhus. Der er smukt pyntet med gran, julepynt og et væld af julelys. Butiksvinduerne indbyder til at lade sig friste, og de mange hyggelige restauranter og caféer har masser af julelækkerier på menuen, der får tænderne til at løbe i vand hos de fleste.
Den store gavejagt
Erhvervsforeningen Destination Blokhus vil gerne skabe endnu flere skønne oplevelser for især børnefamilierne, der nyder Blokhus og områdets attraktioner, som f.eks. Blokhus Skøjtebane og Magisk Jul i Skulpturparken.
Den store gavejagt, hvor børn op til 12 år kan hjælpe julemanden med at finde de tabte gaver, der ligger rundt omkring i området, skal give børnefamilierne lidt ekstra sjov at hygge med.