Nyheder
imported

Velkommen til Påskefestival i Blokhus

Hvaludstilling, kolde gys, trylleri, magi, anderæs, markedsstemning, hønsebingo, påskeægsjagt og.. listen er lang. Destination Blokhus byder alle hjerteligt velkommen til en spændende påskefestival i Blokhus med et hav af sjove, kreative, underfundige og oplysende aktiviteter for hele familien både til vands og til lands.

Påskeaktiviteter:

Hvaludstilling, kolde gys, trylleri, magi, anderæs, markedsstemning, hønsebingo, påskeægsjagt og……. Ja listen er lang. VisitJammerbugten og Erhvervsforeningen Destination Blokhus byder alle hjerteligt velkommen til en spændende påskefestival i Blokhus med et hav af sjove, kreative, underfundige og oplysende aktiviteter for hele familien både til vands og til lands.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Påsken er lig med ferie. Det betyder, at børnene har fri fra henholdsvis børnehave og skole og de skal derfor aktiveres på anden vis. Det er der rig mulighed for at gøre i Blokhus, hvor VisitJammerbugten i samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus har arrangeret en stribe spændende aktiviteter for børn i løbet af påskeugen.

Mere end 70 forskellige aktiviteter

Påskefestivalen indledes på meget festlig vis lørdag den 8. april på Torvet i Blokhus, når Jammerbugt Kommunes Borgmester, Mogens Gade, officielt åbner udstillingen af og om finhvalen. Blokhus Påskefestival består også af meget mere og andet end blot Finhvalen.

Søndag d. 9. april kommer vinderen af TV programmet "Alene i Vildmarken 2017" Jon Lindberg Jensen, som denne eftermiddag vil give autografer og bage pandekager med børnene på Tovet i Blokhus. Man kan også få de afrikanske rytmer helt ind under huden, når de sprudende Touch Of Africa afholder danseworkshop d. 11. april i teltet på Blokhus Torv. Der også børnedisko i opvarmet telt på blokhus torv med den seje DJ Scout der spiller de nyeste hits d. 14. april. Mens de små kan være længe oppe, må de voksne tidligt op. De kan nemlig få sig et forårsgys, når de inviteres til at springe i bølgen blå med søstjernerne for efterfølgende at slappe af i morgensauna i vandkanten med Saunahytten.dk.

Der er over 70 forskellige og fede aktiviteter for hele familien til Blokhus Påskefestival. Uanset om man er til motion, det mere kreative, det legende, det behagelige, markedsstemningen, underholdning på Torvet eller bare har lyst til at læne sig tilbage med en kop kaffe eller en is i forårssolen, så er der rig mulighed for det hele mellem d. 8. april og frem til d. 17. april, fortæller Jannie Ratke fra Visitjammerbugten Blokhus.

 

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events