For børn

De bedste ferieoplevelser ved Vestkysten

 | FOTO: Presse
Oplev nogle af Danmarks dejligste steder i Nordjylland

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Trænger du til ren afslapning og forkælelse i din ferie, så bør du kigge nærmere på den smukke Vestkyst i Nordjylland.

Ferieperlerne Blokhus og Løkken, der grænser helt op til Vesterhavet er nogle af de mest charmerende feriebyer, som tilmed også har nogle af Danmarks smukkeste badestrande.

Naturen, lyset og stemningen i området tiltrækker hvert år tusindvis af ferieglade gæster fra hele Danmark og udlandet. 

De vil gerne opleve den fantastiske natur, som kendetegner egnen. Og sammen med et væld af spændende aktiviteter, events og oplevelser samt det brede udvalgt af butikker og restaurationer er din ferie fuldendt.

En ferie her langs Vestkysten i Nordjylland er noget der sikkert vil give dig og din familie fornyet energi. 

Hirtshals_Photo Robin Skjoldborg_56

Gode oplevelser til din ferie

Ferieperlen Blokhus er ikke kun kendt for den smukke natur, men også for de gode shoppingmuligheder, spisesteder og events.
Gå en tur i gaderne i den charmerende by og oplev den hyggelige stemning. Nyd en is eller en god kop kaffe, tag turen til stranden, bestig de høje klitter, hvorfra der er en dejlig udsigt eller snup en badetur i bølgen blå.

Et besøg i byen byder også på flere gode shoppingoplevelser, men den største af sin slags findes i det store indkøbscenter Kalstrup Livsstilshus, som er beliggende med indgang fra byens torv. 
Uanset om du er på jagt efter highend brands eller de mere budgetvenlige køb, så er det det helt rigtige sted. Du finder alt fra tøj, tasker og sko til både damer, herrer og børn samt moderne designermøbler, boliginteriør og lækre specialiteter.

Er du på jagt efter en unik oplevelse og et smukt kunsthåndværk, så kan du samtidig få en helt særlig en af sin slags i et ægte smykkeværksted, som også findes i Blokhus.

Hos Jan Jørgensen Smykker, der producerer håndlavede smykker i det smukkeste danske design, kan du få en rundvisning eller gå på indkøb.
Virksomheden er bl.a. Danmarks største leverandør af diamant- og vielsesringe, og forretningen er også et åbent smykkeværksted, hvor du kan kigge guldsmedene over skuldrene.

De mange, flotte smykker er perfekte som gave eller evt. til dig selv som et varigt minde om Blokhus.

Nyd en dejlig frokost i byen og fortsæt turen til Hune, hvor den anerkendte kunstner Etly Klarborg har butik. Hun står bag den velkendte Klarborg Nisse, som pryder de fleste hjem i Danmark op mod jul, og i 2024 har hun lanceret en hel sommerserie med den hyggelige stemning, der netop kendetegner området med strand, badehuse, klitter, leg mm.
Forretningen bugner af røde keramiknisser, men også unikke souvenirs til andre højtider. De specialdesignede varer vil give dig en autentisk shoppingoplevelse hos den landskendte kunsthåndværker.

Etly Klarborg

I Hune bør du heller ikke snyde dig selv for et besøg i Skulpturparken Blokhus. 20.000 m2 enestående blomsterunivers med imponerende sandskulpturer opført i temaet “Verdens Vildeste Opdagelser”.

I 2024 er oplevelsesparken ydermere udvidet med mange flere spændende oplevelser herunder bl.a. Europas største mobile voksmuseum, hvor du kan komme helt tæt på portrætter af  verdensstjernerne og en monumentudstilling med flere kendte landmarks rundt i verden. Desuden en spejl- og glasudstilling samt den eventyrlige blomsterudstilling Havets Stemme

Et kunstnerisk mesterværk udarbejdet på foranledning af den landskendte kunstner blomstermanden Johnny Haugaard i samarbejde med 120 frivillige fra hele Danmark – også kaldet Blomstermandens Venner.

Udstillingen er udelukkende opbygget af naturmaterialer. Unik kunst i sin ypperste form og en oplevelse helt for sig. Besøget kan kombineres med forfriskninger i parkens hyggelige orangeri.

En billet til Skulpturparken giver adgang til alle udstillinger i parken.

Er du på udkig efter flere familievenlige oplevelser, så er det anbefalelsesværdigt at besøge Action House – Funcenter i Løkken.
Her er der timevis af familieunderholdning med masser af sjov, leg, fart og spænding.
Uanset om du er til indendørs gokart, bowling, lasergame eller måske virtuel reality, så er Action House et rigtig godt bud, og så er der naturligvis også legeland for de yngste i familien. 
Her kan hele familien få en hyggelig dag, og efterfølgende kan der slappes af og lades op med forfriskninger i stedets restaurant.

Endnu en stor og meget familievenlig oplevelse er et besøg i Nordeuropas største akvarie – Nordsøen Oceanarium beliggende i Hirtshals.

I det store Oceanarium kan man hilse på klumpfisken og følge med i fodringer. 

Man kan komme tæt på hajerne, se de søde legesyge sæler og lære en masse omkring stimevis af havdyr – både inde og ude. 

Der er legerum til børnene, og der kan hygges med mad i caféen.

Attraktionen byder også på forskellige events i løbet af året, En af de nyeste aktiviteter er eksempelvis at man på udvalgte datoer kan købe en overnatning og prøve at sove sammen med klumpfisken.

Events hele året

Udover en perlerække af spændende oplevelser, så er der også arrangeret store events i kystbyerne hele året, som kan være et godt supplement til din ferie. I Blokhus er der f.eks. alt lige fra gratis musikkoncerter med populære danske kunstnere til hyggelige råvaremarkeder med lokale specialiteter, friske grønsager og smagsoplevelser. Festivaler, kanonaffyringer, udstilling af veteranbiler og motorcykler eller veteranfly, der lander på stranden.
Listen er lang og det kan være svært at vælge, men du kan altid orientere dig i den samlede eventliste, udvælge dine egne favoritter og planlægge dit ophold efter det.

fly in blokhus

Drøm sødt

Har du endnu ikke fundet det perfekte sted at tilbringe nætterne på din ferie, så er overnatningsmuligheder noget, der er rigtig mange af, men feriehuset i klitterne er nok en af de mest populære overnatningsformer.

At sove til lyden af bølgernes brus og nyde udsigterne over havet fra terrassen er noget man nærmest kan betegne som ren balsam for sjælen.
Hos Feriepartner Blokhus kan du finde de aller bedste sommerhuse i området. Alt lige fra huset tæt på strand og by eller de mere skjulte perler idyllisk beliggende omgivet af marehalm og store hedearealer.

Læs om fantastiske oplevelser og events