Nyheder
imported

Det sker: Munken klar med sommerens koncert program

Det bliver et bredt og varieret musikprogram som præger sommeren ved Munkens Musik Galleri - med stjerner som Anne Linnet, Ivan Pedersen og Tørfisk.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

En sommer med med irsk, blues, folk, jazz, pop, rock og musical musik. Lyder det fristende? Så besøg Munkens Musik Galleri, der bl.a. præsentere Anne Linnet, Ivan Pedersen og Tørfisk. Jazzmusikken er repræsenteret ved så stærke navne som Paul Harrison, Jazz Five, Bourbon Street Jazzband samt Vestre Jazzværk og bluesmusikken ved stilsikre og dygtige HP Lange Band.

Tyvstart

Sommerens program ”tyvstartede” med det festlige Skt. Hans arrangement, hvor der blev serveret lækker sommerbuffet, tændt bål og holdt båltale samt spillet irsk folkemusik ved de populære Schwåmpis Venner der igen i år trak fuldt hus.

Koncerter for feinschmeckere

Danmarks bedste bluesband – HP Lange Band – lægger ud den 7. juli. Det bliver en koncert for feinschmeckere af bluesmusikken, hvor HP i musikken afspejler sin tid i New Orleans, Memphis, Louisiana og Mississippi, hvor han spillede sammen med kendte amerikanske blues navne. Midt i juli vender Bourbon Street Jazzband efter utallige opfordringer tilbage til Munken.  Sidst i juli afholdes der 2 koncerter med hver ét af Danmarks største navne idet både Ivan Pedersen og Anne Linnet gæster Munken. – Det bliver to så store tilløbsstykker, at der er lejet et komfortabelt telt med plads til godt 200 spisende gæster pr. koncert.  Og i august kommer Paul Harrison jazzband, Tørfisk, Vestre Jazzværk og Jazz Five. Sidstnævnte i forbindelse med deres 20 års jubilæums tourné, afslutter Kai Brunmark fra bestyrelsen.

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events