Ferien langs Nordjyllands vestkyst er fyldt med muligheder for at få en god oplevelse.

Stedet rummer alt fra aktiviteter i den enestående natur med mountainbike, cykling, vandring eller vandsportsaktiviteter til sjov og leg med minigolf, rutsjebaner, gokarts, legelande og dyr.

Samtidig er der et væld af spændende events, som vil skabe en minderig ferieoplevelse. Her kan du f.eks. se frem til store oplevelser som Blokhus Fly In, hvor veteranfly lægger an til landing på Blokhus strand eller Blokhus Windfestival – stor international drageflyverkonkurrence på Blokhus Strand. Derudover et væld af oplevelser med guide, koncerter og lokale smagsoplevelser.

fly in blokhus

Hele området er bundet sammen af et fantastisk stinet, hvor du kan få pulsen op. Det kan udforskes på cykel eller som gående, og stierne løber ofte langs kysten, hvor de enestående udsigter imponerer. Et visit i toppen af fyret enten i Hirtshals eller på Rubjerg Knude vil bestemt også være et værdigt ferieminde.

Rubjerg knude 2

Samtidig rummer området nogle af de største attraktioner for familien. Du må ikke snyde dig selv for et besøg i Nordsøen Oceanarium og Aalborg Zoo samt Fårup Sommerland ved Blokhus. Oplevelserne dækker over Nordeuropas største akvarie med 4,5 millioner liter vand , hvor du kommer  med under overfladen og træder ind i en verden fuld af lærerige og spændende oplevelser.

Kom helt tæt på hajerne, se de legesyge sæler og udforsk stimevis af havdyr, ude og inde. Også zoologisk have byder på et væld af  dyr og dyrearter – faktisk ca. 1.500 dyr fordelt på ca. 126 forskellige arter. Lige fra fugle, krybdyr og pattedyr til de mere eksotiske og vilde dyr. Fårup Sommerland er en prisbelønnet forlystelsespark, som samtidig er en af de største i Danmark, hvor der er fuld fart i de vildeste rutsjebaner. 

Fårup Sommerland
Sandskulpturfestival

Du kan også besøge Skulpturparken Blokhus. 20.000 m2 park med prydet med enestående sandskulpturer opført hvert år i forskellige temaer. Desuden stor parklignende have med stier og beplantning samt hyggeligt orangeri og butiksarkade. I november og december omdannes parken til Magisk Jul med millioner af julelys og en fortryllende julestemning.

Er vejret ikke helt til udendørs aktiviteter, så er det muligt at besøge et af vandlandene, tage på shopping eller få fart over feltet i de indendørs legelande og sportscentre.

Nordsøen Ocenarium
Aalborg zoo

Alt i alt er området langs Nordjyllands vestkyst et fantastisk sted at besøge, hvis man ønsker en blanding af enestående natur, spændende guidede oplevelser og sjove aktiviteter, som egner sig til hele familien.

Læs om fantastiske oplevelser og events