Kraftige storme fra vest æder sig mere og mere ind på klitterne i Blokhus, og det betyder, at Sømærket ved stranden er i risiko for at styrte ned, når flere storme viser tænder.
Som et led i kystsikringen af byens vartegn har en gruppe med Blokhus Fonden, Hune-Blokhus Borgerforening og Blokhus Grundejerforening i spidsen, arbejdet med at få flyttet sømærket omkring 25 meter længere ind på klitten, så kendemærket er sikret i fremtiden.
Boardwalk og solnedgangsplads
I forbindelse med flytningen ønsker gruppen også at etablere en boardwalk i træ, der starter fra stranden ved Fiskernes Hus og går op til Sømærket, hvorfra der vil være en fantastisk udsigt over stranden, havet og horisonten.
Ud over at fungere som en gangbro op i klitterne vil boardwalken beskytte klitterne, da færre vil gå i selve klitten, end tilfældet er i dag. På toppen vil der blive lavet en platform med en solnedgangsplads, og med boardwalken får gangbesværede også adgang til klitten.

Finansiering sikret
En flytning er estimeret til at ville koste i omegnen af 2-2,5 mio. kr., hvor der er søgt fonde, for at sikre økonomien.
Projektet har nu for alvor fået luft under vingerne, for arbejdsgruppen bag har meldt ud, at finansieringen af flytningen er på plads.
Arbejdsgruppen har modtaget positive tilkendegivelser fra flere sider, herunder bl.a. LAG og FLAG samt Norlys. Dernæst bliver det støttet af Jammerbugt Kommune med 500.000 kr.
Blokhus Fonden, Hune-Blokhus Borgerforening og Blokhus Grundejerforening støtter projektet med 76.000 kr.
Det er tanken, at det beløb skal finansieres ved at give erhvervsliv samt borgere mulighed for at støtte og bakke op om redningen af Sømærket f.eks. via salg af folkeaktier og en fotobog.
Arbejdsgruppen har også ført en dialog med Kystdirektoratet, som er positive overfor projektet. Klitterne bliver beskyttet i forbindelse med storme og Sømærket fremtidssikres.
Det er noget, der glæder Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Chr. Gade (V), som også er formand i Blokhus Fonden.
-Vi slår her flere fluer med et smæk, siger Mogens Chr. Gade og glæder os over, at vi er kommet så langt. Nu kan vi gå videre, og koncentrere os om den efterfølgende proces.
Realiseringen
Næste step er, at der skal laves en lokalplan i fred og fordragelighed, hvor der tages hensyn til naboerne, fortæller han og samtidig er der en udbudsforretning på listen, for at afprøve prisen.
Vi håber på at kommunalbestyrelsen vil prioritere lokalplanen i november, sådan at den kan komme i høring i 8 uger i starten af 2024. Arbejdsgruppen håber også på, at den vil være vedtaget umiddelbart efter sommerferien 2024, og i bedste fald kan hele projektet være afsluttet 1 år fra nu.