Diverse

På ferie med hund

Når din bedste ven skal med på ferie

SPONSORERET INDHOLD:

En ferie med hund i Nordjylland kan være en fantastisk oplevelse for både dig og din hund. Der er masser af smukke strande og skove, hvor du og din hund kan nyde naturen og den friske havluft.
Hunde er velkomne og de mest populære feriedestinationer i Nordjylland ligger langs vestkysten med de hyggelige feriebyer Blokhus, Løkken, Lønstrup og Tversted.
Den smukke natur indbyder til lange gåture langs de endeløse strande sammen med din hund. Brede sandstrande med det fineste hvide sand og store vidder. Samtidig kan du se de berømte høje sandklitter langs Vesterhavet.

Hvis du vil udforske mere af området, kan du besøge Slettestrand og Svinkløv, hvor der er endnu flere smukke naturperler, klitter og skove at gå på opdagelse i.

> Find Nordjyllands smukke naturperler

hund strand bade blokhus

Tilbehør til din bedste ven

Mangler du udstyr, foder eller måske legetøj til din hund, så kan du besøge Jekas Hund og Kat, som er det rene slaraffenland for hundeelskere.
Butikken ligger i Brovst og er en af de eneste af sin art og størrelse i Nordjylland. Her kan du altid gå på indkøb og blive inspireret af de mange gode muligheder for at forkæle din bedste ven.

Den fysiske butik i Brovst er på intet mindre end 800 kvm, og har specialiseret sig indenfor tilbehør til hund og kat, men sælger også en del til øvrige smådyr.
Forretningen er også suppleret med en webshop, hvor du i ro og mag kan bestille dine varer, hvis ikke du har mulighed for at lægge vejen forbi Brovst. Jekas Hund & Kat kan levere varerne indenfor 1-3 dage for et beskeden fragtgebyr og ellers er man også altid velkommen til at afhente gratis i butikken, hvor de ansatte står klar med masser af gode råd og tips, så både hund som ejer får en skøn ferie.

Overnatning med hund

Der er også en række feriehuse i området, hvor du er velkommen til at tage din hund med.
Feriehusene, der ligger som perler på en snor langs vestkysten er den mest populære ferieform, og den egner sig perfekt til at du kan bo sammen med hunden.

Hos Feriepartner Blokhus er der en lang række sommerhuse, hvor det er tilladt at medbringe din hund.
Dem kan du finde frem til på Feriepartners hjemmeside.

sommerhus Blokhus hund Hirtshals_Photo Robin Skjoldborg_70

Hund i snor

Uanset hvor du ender med at tage hen i Nordjylland, er det altid en god idé at tjekke reglerne for hunde på strandene.

Fra oktober til marts må de være løse på strandene, men fra april til september skal de føres i snor.

I de offentlige skove ejet af Naturstyrelsen skal din hund færdes i snor. I de private skove er det vigtigt at du orienterer dig om reglerne og om du må færdes i skoven. 

ferie med hund blokhus

Gode råd

Husk altid at have et hundetegn på din hund i tilfælde af, at den pludselig og ved et uheld går på opdagelse på egen hånd, og samtidig er det en god idé at have en pose ved hånden, så du kan gøre rent efter et hundens toiletbesøg.

Har din hund brug for dyrlæge under dit ophold, så kan du kontakte dyrlægen i området 98241047. Du vil blive stillet om til en dyrlægevagt, hvis det er udenfor almindelig åbningstid, og de kan guide dig til den rette hjælp.

Husk også altid hvis du efterlader hunden i bilen, så undlad at gøre det i mange timer og slet ikke, når der er varmt vejr. Bilen kan blive utrolig varm også selvom der måske ikke er så høje temperaturer udenfor, og det kan være meget ubehageligt for hunden.

Blokhus hund Mette Johnsen_05_02_20 (24)

Hundeskove

I Blokhus findes der en hundeskov, der ligger på højre hånd på vej ind til Blokhus by. Der kan du motionere hunden og nyde de dejlige omgivelser. Og der ligger også mange andre dejlige hundeskove langs Vestkysten i Nordjylland.

Den oversigt finder du på www.blokhus.dk/hundeskove

Som udgangspunkt må hunde færdes uden snor i Naturstyrelsens hundeskove, men det kræver, at du kan kalde den til dig, og den ikke kan gøre skade på andre dyr eller mennesker eller generer andre skovgæster.

Festival med hund

Som noget helt særligt, så er der også en årlig Hundefestival i området.
Den afholdes hvert år i september i Rødhus, lige syd for blokhus, og der er et væld af aktiviteter for både hunde og deres ejere. Hold øje med informationer på blokhus.dk under events.

Læs om fantastiske oplevelser og events