Fokus på BLOKHUS

Du er ikke i tvivl om, at julestemningen har lagt sig som en varm dyne over området, når du nærmer dig Hune og Blokhus. De smukke julelys og dekorationer indbyder til hyggelige stunder i godt selskab. Her finder du masser af oplevelser for hele familien – uanset om I er til frisk luft og røde kinder eller juleshopping, wellness og lækker julemad.

Fokus på PANDRUP

Den hyggelige handelsby Pandrup emmer af julehygge og byder på masser af gode tilbud og et stort udvalg af de nyeste varer til årets juleshopping. Trænger du til selvforkælelse er du ligeledes kommet det rigtige sted hen. Mulighederne er mange og der er rig mulighed for at komme igennem julen under kyndig vejledning og uden stress.

Fokus på SALTUM

Er du til lækkert kunsthåndværk, unika designs, kvalitet og god service, så bør du tage en tur til Saltum. Byen favner et farverigt udvalg af specialvarer, der frister både øjne og smagsløg. Her mødes kreative sjæle og udfolder deres kunst til glæde for alle, der kigger forbi de unikke butikker – og i juletiden bliver der lagt ekstra meget op til en hyggelig oplevelse i byen

Fokus på ​AABYBRO

Den hyggelige julestemning summer rundt i byens mange butikker, når juletiden nærmer sig med hastige skridt, og du kan trygt gå på opdagelse i det store udvalg af specialbutikker. Om du er på udkig efter julegaver, underholdning eller noget nyt til garderoben, så er du kommet til rette sted.