Tirsdag 2. marts kl. 15.00 begynder den omfattende renovering og ombygning af Jetsmark Idrætscenter.
Borgmester Mogens Christen Gade slår første hul i muren for at markerer startskuddet på om- og tilbygningen, som forventes færdig ultimo august 2022.
I 3 etaper
Renovering vil ske i 3 etaper for at idrætscentrets foreninger og andre brugere vil mærke det mindst muligt.
Efter endt udførelse fremstår Jetsmark Idrætscenter som et supermoderne og arkitektonisk flagskib i den nordjyske idrætsverden.
Ud over Mogens Christen Gade vil Inger Kristensen, formand Jetsmark Idrætscenter, og centerchef John Nielsen slå hul i muren.
Grundet Corona restriktioner bliver det en mindre skare, som vil manifestere den nye milepæl, men til gengæld arbejder Jammerbugt Kommune på at få livestreamet eventen så vi sammen, men hver for sig, kan tage del i glæden og forventningerne til at kunne benytte det nye Jetsmark Idrætscenter.
Læs mere om moderniseringen og udvidelsen af Jetsmark Idrætscenter her:
Nyt Jetsmark Idrætscenter bliver nu til virkelighed – VoresJammerbugt